Dagplejens kostpolitik

 

Det er dagplejeren, der sørger, for at barnet får den kost, det skal have, mens barnet er i dagplejehjemmet.

Dagplejehjemmene er ikke økologiske, men i de fleste hjem købes der en blanding af økologi og ikke økologi. I vores kostpolitik opfordrer vi dagplejerne til generelt at servere mad med så få e-numre som muligt. Desuden opfordrer vi dagplejerne til så vidt muligt at købe danske produkter.
I mange af dagplejehjemmene serveres jævnligt varmt mad; hjemmebagt brød og grøntsager fra haven.

Vi har en holdning til sukker og sukkerholdige drikke, – og som forældre bedes du også have det in mente, hvis du medbringer noget til dagplejehjemmet fx i forbindelse med en fødselsdag eller lignende. Tal med dagplejeren om, hvad der vil være en god idé at medbringe.

Har du specielle ønsker, ting du gerne vil undgå, at dit barn får fx grundet sygdom, så tal med dagplejeren, så finder vi en løsning.

Vores kostpolitik følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger til kost for småfolk, og revideres jævnligt i samarbejde med kommunens sundhedsplejersker.